det står med brede bøge
nær salten østerstrand,
nær salten østerstrand.
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal.
Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper
udhvilede fra strid,
udhvilede fra strid,
så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten,
bag højens bautasten.
Det land endnu er skønt
thi blå sig søen bælter
og løvet står så grønt,
og løvet står så grønt
og ædle kvinder, skønne møer
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer,
bebo de danskes øer.
Hil drot og faedreland!
Hil hver en danneborger
som virker, hvad han kan,
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå.
