vi har her svoret en ed:
aldrig at unde os fred,
før vi dig atter har vundet
renset og fri.
Derhen, hvor du os befaler,
går vi dit ærind for Gud.
Een kun kan give os bud.
To er de sprog kun, vi taler:
tavshed og dansk.
Glemmer en, hvad han dig pligter,
så han for fremmedes pisk
krummer sig fejg eller grisk -
sønnen, där moderen svigter,
sky ham som pest!
Danmark, din frihed og ære
sværger vi tause vor ed.
Frem til den sejrrige fred
gennem vor død vi dig bærer,
Danmark, vort liv.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar