Hør, hvor han ler på sin lo,
rager til side med vrede
alt, hvad der dur til at gro.
Avnerne de er hans hvede,
der samler på alt, som er goldt.
Se, hvor de længe sig teede
iøjnestikkende stolt.
Ja, de er rigtigt i vinden,
fyger til vejrs for hans skovl.
Kort kun det varer, forinden
de brændes i helvedes svovl.
Himmelhøjt vilde de vejres,
når kun det modsatte mål,
fejes, når såtid fejres,
ned i forkastelsens bål.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar