Så rörde Anden Sakarias tunga

Så rörde Anden Sakarias´ tunga! 

Den stumme prästen muntert kunde sjunga 

sin lovsång med en hög och tydlig röst: 

Lov ske dej, Gud, du Israels rätte Herre, 

att du ditt folk från synd som tyngt allt värre 

har återlöst! 

Ett frälsningshorn så många här till glädje 

du reste upp i Davids hus och säte 

som du genom profeterna har sagt. 

Du frälsar oss från alla som oss hatar, 

från synd och värld, från helvetet och satan, 

trots deras makt. 

Din pakt och ed till Abraham med flera 

du håller troget, ja, du gör än mera: 

Du rycker oss ur fiendernas hand 

och vill oss i din kärleks tjänst få städsla, 

en tjänst för hela livet utan rädsla 

och träldomsband. 

Och du, min son, som nyfödd är och liten, 

du ska få bli en Guds profet med tiden, 

bereda väg och plats för Herren här. 

Du för ditt folk hans frälsning ska förkunna, 

så de förstår att deras synder tunga 

förlåtna är. 

Lär dem då också, att de ej förtjänar 

sitt barnaskap med dygd, att Gud förlänar 

 det av sin mildhet och barmhärtighet. 

Han själv ska komma ner till oss från höjden, 

ja, Jesus, du vars väg Johannes röjde 

har gett oss det, 

så du för alla som i mörker tvinar, 

med evigt ljus och klarhet ska få skina 

 - det är ditt ord och evangelium - 

och så oss in på fridens vägar styra. 

Ja, där din kärlek allt ska genomsyra 

du ger oss rum!

P Dass:

Petter Dasses Klage-Sang

Peder Dasses Klage-Sang udi hans 6 aars langvarige Sygdom:

En Krop, opfylt med gruus og steen,
har tusind gange breck og meen.
Jeg troer den ey med Pen og Fier
ud skrives kand saa som den er.

Jeg har hos mig befundet det,
jeg er af piine trætt og mætt.
Jeg ønsker tit all verdens vey:
jeg ønsker døden, døer dog ey.

Hvad Byrde, som mig er omspendt,
er Gud alvidende bekjændt.
En anden til og fra kan gaa:
men jeg er den, der piines maa.

Det Best hvær dag for ploven gaaer
har tusind gange bedre kaar;
udstaaer det dagens slæb og sved,
saa har det dog om natten fred.

Men jeg maa piines dag og stund,
om natten faar jeg ey en blund.
Mitt liv vil revne midt i to,
hvorledes skal jeg nyde ro?

Skal jeg en draabe af mig faae,
det er, som aanden ud vil gaae,
ret ligesom en Syl og Kniv
stod midt igjennem Lem og Liv.

I 6 aar har jeg været svag,
og aldrig haft en rolig dag.
Forløs mig nu, min Fromme Gud,
det syvend' aar af fængslet ud!

Hver syvend' Dag er en Sabbath,
min Sag giør klar, O Jesu! at
jeg for all møye engang maae
en salig tiime hos dig faae.

Jeg din Discipel har behov,
at jeg af skolen faaer forlov,
skarp skolemester du har vært,
men Gud ske lov for hver en snert!

Har jeg, o Gud, fortørnet dig,
saa har du nu hudflenget mig,
at jeg er om og om bespent
og faaer den løn jeg har fortient.

Men hvad for Løn, hvad er det alt
mod det der blive bør betalt.
I Pinen jo ti tusind Aar
til Gjelds Afløsning ey forslaaer.

Men naar jeg hen til andre ser,
som er af samme malm og ler,
da synes deres lidelse
slet intet mod min bræk og væ.

Hver tykkes have nok i sit
men hvor det gaaer, saa har jeg mit
udveyet i qvintin og lod
og dobbelt fremfor andre faaed.

Ja mange mellem sig har spurt:
hvad mon den arme mand har gjort,
at han saa piines dag og nat,
er andre til exempel sat?

Er ingen i det heele land
saa grov en syndere som han?
Saa bliver spot til skade lagt
og mange domme fældt og sagt.

Dog, hvor med andres domme gaar,
min sygdom har de samme kaar;
om himmel, jord, om land og vey
mig ynke vil, det hielper ei.

Min Qvinde, som vel tusend gang
har hørt min suk og jammersang,
ved neppelig paa hvilcken sted
hun være vil for yncksomhed.

Min Søn og Datter og enhver
af Søskende og Slegtninger
har seet, hvad suk og modig graad
jeg her i Verden har udstaaed.

Og om min piine fattes prov
og flere skudsmaal har behov,
spørg hver en Fjæl samt Nøgletræd
som er udi mit sengestæd.

Spørg bjelkerne i Huuset er,
spørg Vægger, Naver, Tag og Spær,
spørg bord og bænke, de skal dig
fortælle, hvor det er med mig.

En barne-fødsel er vel stræng
for qvinden i sin barselseng;
men naar hun fostered har fød,
har hun forvundet all sin Nød.

Men jeg har baared hidindtil
det foster, som mig dræbe vil,
i 6 aar har jeg baaret det,
ti maa jeg engang blive trett.

O Gud, all verdens Frelsermand
som alle ting forandre kan,
forandre du min Sorg, min Nød!
Til livet eller salig død.

P Dass: